Ved en tilfældighed i foråret 2014 kom jeg i gang med at støbe ting i beton. Jeg blev hurtigt grebet af det, og jeg drives af lysten til at eksperimentere med former, materialer (forskellige blandinger af beton) og overflader. Desuden eksperimenterer jeg med diverse sammensætninger/kombinationer med andre materialer og med ting, som er fremstillet til noget helt andet. F.eks. kan jeg bruge ting man finder i en VVS-butik. Foruden VVS-butikker er det genbrugsbutikker, der inspirerer mig. Her finder jeg skåle, bøtter, glas m.m. som jeg anvender til støbning.
Jeg er autodidakt, men har hentet meget viden og inspiration via nettet.
Det meste af det, jeg fremstiller, har én eller anden funktion. En mindre del er kun til "pynt".